Costa Blanca

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her får du:

 

- Europas mest solrige område

- Europas bedste Badestrande

- Europas bedste golfbaner

- Spansk mad når det er bedst

- Gennemsnitsvarme 20 grader

- "Spaniernes køkkenhave"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COSTA BLANCA

 

Costa Blanca betyder den hvide kyst og betegner den del af Middelhavskysten, som tager udgangspunkt i Alicante-provinsen. Her er naturen meget forskellig fra nord til syd. I nord løber en lang bjergkæde parallelt med kysten og i syd dominerer sand, palmetræer og saltsøer og det er her i det område vores villa ligger.

 

Costa Blanca er af mange et overset område i Spanien. Der er 50 meter brede sandstrande, araberborge på klipper over kystbyer, ørken helt ned til dybe, forrevne fjorde, futuristisk arkitektur og smalle cafégader bag middelalderbymure. Costa Blanca, den spanske østkyst, byder på natur- og storbyferie i verdensklasse.

 

Strandene er brede som Vesterhavets –  På øen Isla de Tabarca forventer man næsten, at et sørøverskib skal dukke op i horisonten, når man nyder udsigten fra øens murværker.

 

Ved Cabo de Gata står fyrtårnet og knejser på en klippe, som selv en norsk turist må beundre, men få kilometer derfra breder en af Europas største ørkener sig med klitter helt ned til vandkanten.

 

I Alicantes marina ligger motorbåde, der koster mere end de fleste Strandvejsvillaer, og på caféerne i havnen skeler ikke alle lige meget til prislisten, før der bestilles skaldyr og vin.

 

I Valencias middelalderkvarter, El Carmen, danses der natten igennem – og til op ad formiddagen til både pop og undergrunds-dj’s.

 

Ved siden af ligger et af Europas største akvarier med hajer, søløver og koralfisk i tusindvis – og en arktisk sal med hvalrosser og hvidhvaler.

 

Millioner af turister har fundet vej til Costa Blancas varme strande, og området er spaniernes foretrukne feriemål. De holder sig langt væk fra det overrendte Costa Del Sol og Mallorca.

  

Og hvis det bliver for heftigt ved Costa Blancas kyst er der meditativ ro i de små byer i bjergene eller ørkenen. - Det er bare at vælge.


Hvad enten man er til storbyliv eller landlig idyl nær havet er muligheden der. De nærliggende regioner repræsenterer det typiske billede af en spansk egn. Fra dalene som er dækket af orkidéer til palmetræer med afrikansk oprindelse, byder Costa Blanca på et meget varieret landskab.


Fra Dénia til Pilar de Horadada, fra Orihuela til Marina Alta-dalene, omfattende Villena og Alcoi, fylder Middelhavsbrisen dette område med lys og bidrager til regionens exceptionelle, attraktive klima.


De mange turistfaciliteter, det fantastiske landskab og udsøgte kulinariske oplevelser imponerer til stadighed de mange rejsende. Risretterne, fisk og skaldyr, frugter og udsøgte vine danner et hav af smagsvarianter og madretter, alle baseret på den traditionelle Middelhavskur. Festlige aktiviteter, sport og kulturelle oplevelser er der nok af på Costa Blanca og folk fra udlandet blander sig fint med de lokale.


Klimaet er også meget varieret. Temperaturerne er som oftest milde med en gennemsnitstemperatur på omkring 20 °C, regn er sjælden men kan dog forekomme, især i den bjergrige nordlige del. Markerne med mandeltræer, vinmarkerne og de fantastiske palmer danner tilsammen en vegetation, der fremhæver landskabet naturligt.

 

 

FAKTA OM COSTA BLANCA

 

Indbyggertal: Region Valencia (inkl. Alicante): 2,3 mio. (Valencia 740.000, Alicante 285.000), region Múrcia: 1,3 mio., Múrcia by 370.000, provinsen Almería (hører under Andalusien) 650.000, Almería By 180.000.

 

Sprog: Spansk og valenciano i Valencia-regionen (en dialekt af catalansk, der også tales i Catalonien omkring Barcelona)

 

Religion: Romersk-katolsk

 

Prisniveau: En espresso på en café koster cirka otte kr., en kildevand i stor flaske 15 kr., en menu bestående af forret, hovedret, dessert, kaffe og et glas vin eller vand koster på en billig restaurant mellem 80 og 100 kr., mens tapas fås fra mellem 15 og 50 kr.

 

Politik: Valencia har udbredt selvstyre, men er ikke så stærkt nationalistisk som Catalonien. Sproget spiller en stor rolle for den regionale identitet, men tales mest i mindre byer. Múrcia er en selvstændig region, men læner sig mere op ad nabolandet Andalusien, hvor der også kun tales spansk.

 

Tog: Højhastighedstoget AVE kører mellem Madrid og Valencia (samt Castellón), og der er hurtigtog til Alicante og på ruten mellem Barcelona-Valencia-Alicante. Man kan også tage et tog til Múrcia fra Alicante og derfra komme videre til de øvrige byer. Almería kan nås med tog fra Granada eller via Alcázar de San Juan fra Madrid. Bus anbefales.

 

Paella: Er Costa Blanca´s lokale ”nationalret”. Risen skal være fra området, det samme skal safranen – men bestemt også vandet. Derfor medbringer indbyggerne gerne enorme dunke med vand fra kilderne, når de skal lave paella i andre regioner i Spanien eller i udlandet.

 

Europas største palmeskov: Europas største palmeskov ligger i byen Elche (eller Elx på valenciansk) – men det er slet ikke en skov. Araberne plantede oprindeligt palmerne langs vandingskanaler og omkring marker for at give både læ og skygge. Så når man går rundt i Elches store palmeparker, er det ingen tilfældighed, at mange af palmerne står i lige rækker

 

Se vores afsnit omkring oplevelser og information

Velkommen til Costa Blanca og vores hus.